Úr heimasíðuni hjá "Nordisk Genbank Husdyr (NGH)":


Føroyska rossið (Færø hesten)

Foto: Trondur Leivsson
Art: Hest
Land: Færøyene  
Status: Bevaring  
Lokalt navn: Ross, føroyska rossið, útigonguross 
Opprinnelsessted: Færøerne 
Tilholdssted: Færøerne. Før i tiden fandtes racen på de fleste øer (Nordøerne havde dog få heste). I dag findes racen hovedsaglig i Tórshavn og omegnen. 
Om opprinnelsen: Racen er opstået fra de heste, landnamsfolket bragte med sig, formodentlig fra Skandinavien og de Britiske øer. DNA studier, udført ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Uppsala, i 2004, viser tættest slægtskab til Islandshesten (FST estimat=0.18) i forhold til andre nordvesteuropæiske ponyraser (FST estimater mellem 0.22–0.34). Hestene levede fritgående ude i fjeldområderne både sommer- og vinterhalvåret. I 1880 var populationen på ca. 800 dyr. Denne var reduceret til kun 4-5 dyr i 1960 årene, hvor Leivur T. Hansen tog initiativ til bevaringsarbejdet. Felagið Føroysk Ross (Breeders of Faroe Ponies) blev etableret i 1978, og foreningen har siden ført stambog. Alle stambogførte dyr er herkomsttestet ved hjælp af blodprøveanalyser, forestået af Dr. Kaj Sandberg, SLU, Uppsala. 
Antall
  Antall Hann Hunn Tendens
Totalt:       -
Registrert: 47 16 20 -
Egenskaper: Anvendelsen i dag er som hobbyhest, mens hesten i ældre tider hovedsaglig blev benyttet som kløvhest, og kun i mindre grad til ridning. Racen blev fænotypisk beskrevet i 1987/88 af landskonsulent i hesteavl, Henning Rasmussen, Danmark: Føroyska rossið er en lille, harmonisk og tiltalende hest (pony) med forholdsmæssig dybde og bredde. Velformet, tørt og udtryksfuldt hoved. Overvejende lidt kort, men velansat hals. Skulder- og mankepartiet danner et godt saddelleje. Stærk overlinie. Muskuløst og velformet – jævnligt lidt kort – kryds. God lårmuskulatur. Lemmerne er forholdsmæssigt føre og tørre og overvejende velstillede, men fransk forstilling forekommer. Gennemgående velmarkerede knæ- og haseled. Særdeles gode hove med god hornkvalitet. Bevægelsen er overvejende energisk og let. Racen er bekendt som en meget udholdende pony, der er i stand til at bære en forholdsmæssig stor vægt, og den er dertil meget sikker på benene. Størrelsen varierer for de besigtigede heste på 3 år og derover: højde over manken (stang) 120 – 132 cm. Brystomfang 140 – 174 cm. Pibe 16,0 – 17,5 cm. Racen fremviser i sin fremtoning stor stabilitet i eksteriør og temperament. Populationen er meget lille, men ingen af hestene bærer præg af nogen form for eller tegn på indavlsdepression eller degeneration. Levendevægt: ca. 250 – 300 kg. De hyppigste farver er fuks (rødt), sort, varierende brunt og broget. Hvide heste forekom tidligere. Alle farver er tilladt. Vinterulden, som har meget lange dækhår, er tæt og vandafstødende. Sommerulden, derimod, er kort og blank. I litteraturen findes rapporter fra bl.a. 1700 tallet om, at hestene i visse områder/bygder blev regnet for at være særligt gode.  
Produksjon: Mange heste viser gode travegenskaber. Enkelte heste viser evnen til tølt. Der er pålidelige beretninger fra 1600 – 1800 tallet om såkaldte tøkuhestar, dvs. heste, der blev oplært til selv at kunne indfange får. 
Forvaltningsarbeid: Felagið Føroysk Ross (Breeders of Faroe Ponies) arbejder hovedsaglig med tiltag for at sikre racens overlevelse. Man søger at øge populationens størrelse (herunder også at få flere hesteejere med), at undgå øget indavl samt at øge interessen for brug af racen til ridesport. Foreningen fik i 1997 en anbefalet strategi at bruge som grundlag for det fremtidige avlsarbejde. Denne blev udarbejdet af Dr. Stefan Aðalsteinsson, Ísland. Indavlsgraden i racen (Pec-værdi 0.7 og højere) var da 0.22 for 18 hopper og 0.21 for 14 hingste. Der anbefales bl.a. at øge populationen hurtigst muligt, at vente med indkrydsning samt at selektere mindst muligt. I 2002 blev der etableret en sædbank hos Royndarstøðin med nedfrossen sæd fra 9 forskellige hingste. Landsstyret har siden 2002 ydet økonomisk støtte til bevaringsarbejdet med de gamle husdyrraser. Sædbanken, DNA analyserne m.m. er finansieret med denne støtte.  
Annet: Anvendelsen af hesten er beskrevet i kilder fra 1600 tallet. De ældste, kendte forvaltningsmæssige reguleringer af hestebestanden er fra 1775. Der var et godt betalt marked for færøske heste til kulmineindustrien i Storbritannien i perioden ca. 1850 - 1920. I flere færøske bygder solgte bønderne alle sine heste. Desuden var der et marked for færøske heste i Danmark fra ca. 1900 og frem til 2. verdenskrig. Da brugen af plov og vogn vandt indpas i det færøske landbrug, og ridesporten blev populær, valgte folk andre hesteraser. Felagið Føroysk Ross (Breeders of Faroe Ponies) har i de senere år fået opbakning for sit arbejde fra bl.a. turistmyndighederne, kulturmyndighederne og bondeorganisationen på Færøerne.
Kontaktperson: Gentilfeingisnevndin (Gunnar Bjarnason, e-post: gb@fj.fo) og Felagið Føroysk Ross (Breeders of Faroe Ponies) (Tróndur Leivsson, e-post: tgl@post.olivant.fo)